Betydning af ordet “Lunte”

Ordet lunte refererer normalt til en snor eller ledning, der bruges til at antænde en eksplosiv eller ildfarlig genstand på sikker afstand. Lunte kan også bruges i overført betydning til at beskrive en langsom eller gradvis proces.

Eksempler på brug

Jeg fandt en lunte i skuffen.
Han tændte lunte på dynamitstangen.
Lunten brændte langsomt ned mod krudtet.
Vi fulgte lunten, mens den sneg sig fremad.
Lunten var våd og ville ikke brænde.
Det var en lang lunte på fyrværkeriet.
Han kiggede mistroisk på den korte lunte.
Lunten var farlig lang til sådan et lille krudt.
Jeg klippede forsigtigt enden af lunte af.
Lunten fes ud, før vi nåede at tælle ned.
Der var en hinkerlunte på fyrværkeriet.
Vi lyttede til den knitrende lyd fra lunten.
Lunten gik ud, da vi kunne lugte brændt krudt.
Han knipsede til enden af lunte med fingrene.
Lunten sprang til live, da han tændte den.
Vi spændte os op, da vi så den lange lunte.
Han listede sig forsigtigt hen til lunte med lighteren.
Lunten brændte hurtigere end forventet.
Det var en farlig kamp retrætelunten.
Lunten bragede, da fyrværkeriet gik i luften.

Synonymer

Fængsnittet: Den del af en lunte eller snor der antændes for at få noget til at brænde
Fusken: En lille del af en lunte eller snor der antændes
Tændsatsen: Den del af lunte eller snor der antændes for at sætte gang i en eksplosion
Lunten: En snor eller lignende der bruges til at antænde noget

Antonymer

Begynde: Starte eller påbegynde en aktivitet eller handling
Afslutte: Fuldføre eller afslutte en aktivitet eller handling
Stresse: At være i en tilstand af intens hastighed eller aktivitet
Slappe af: At hvile eller slappe af uden stress eller anstrengelse

Etymologi

Ordet lunte stammer oprindeligt fra det gammeldanske ord lunda, som betyder en lang, tynd tråd af eksempelvis hamp eller uld. Lunte refererer også til en snæver bomuldstråd, der kan bruges til at antænde en fyrværkerifuser eller lignende.

sekvens • lir • manuel • hvorvidt • forvanskning • indberetning • manipulere • genuin •