Betydning af ordet “Kriminalbetjent”

En kriminalbetjent er en politibetjent, der primært arbejder med opklaring af kriminalsager og efterforskning af lovovertrædelser. Kriminalbetjente har til opgave at indsamle beviser, afhøre vidner og mistænkte samt sikre, at retfærdighed sker i retssystemet.

Eksempler på brug

  • Den erfarne kriminalbetjent undersøgte gerningsstedet nøje.
  • Duplicitet i sagen fik kriminalbetjenten til at tænke sig om.
  • Kriminalbetjenten afhørte vidnerne for at opklare sagen.
  • Politiet ansætter nye kriminalbetjente hvert år.
  • Kriminalbetjenten fulgte sporene for at finde gerningsmanden.
  • Detektivarbejdet krævede professionalisme fra kriminalbetjenten.
  • Kriminalbetjenten bar pistol som en del af sit udstyr.
  • Ekspeditionen af sagen var en opgave for kriminalbetjenten.
  • Den erfarne kriminalbetjent kunne aflæse gerningsmandens adfærd.
  • Kriminalbetjenten stod over for en kompliceret efterforskning.
  • Detektivarbejde var kriminalbetjentens passion.
  • Under afhøringen viste kriminalbetjenten ingen nåde.
  • Kriminalbetjenten samlede beviserne for at få en domfældelse.
  • Journalistikken har skabt et romantiseret billede af kriminalbetjenten.
  • Kriminalbetjenten bar uniformen med stolthed.
  • Kriminalbetjenten blev belønnet for sit heltemodige indsats.
  • Respekt for loven var kriminalbetjentens livsfilosofi.
  • Et tæt samarbejde mellem kriminalbetjente var afgørende for opklaringen.
  • Kriminalbetjenten adskilte følelserne fra arbejdet for at bevare objektiviteten.
  • Udpegningen af den nye kriminalbetjent skabte stor debat i politiet.

Synonymer

  • Politibetjent: En polititjenestemand, der arbejder med retshåndhævelse i samfundet.
  • Ordningsbetjent: En person ansat i politiet til at opretholde orden og sikkerhed i samfundet.
  • Patruljebetjent: En politibetjent, der patruljerer og overvåger et område for at forebygge og opdage kriminalitet.

Antonymer

  • Civilist: En person, der ikke er en del af politi- eller militærstyrkerne og ikke bærer uniform.
  • Borger: En person, der bor i et specifikt område, typisk en by eller et land.
  • Borgerlig: Som relaterer sig til borgerskab eller civilsamfundet.
  • Almindelig borger: En normal person uden specifik autoritet eller politimæssige beføjelser.

Etymologi

Ordet kriminalbetjent består af to elementer: kriminal og betjent. Kriminal kommer fra det franske ord criminel, der betyder kriminel eller forbryderisk. Betjent refererer til en person ansat i politiet. Så etymologisk set betyder kriminalbetjent en person ansat i politiet, der arbejder med kriminalsager.

int.sml.pillefyrromantisktredjeparthovedpartenletmetaltomhed