Betydning af ordet “Koefficient”

Ordet koefficient refererer til et tal, der multipliceres med en anden størrelse i matematik eller videnskab for at bestemme en ukendt faktor eller forhold. Koefficienten angiver, hvor mange gange en variabel indgår i en ligning eller en funktion. Koefficienten kan være positiv, negativ, nul eller et decimaltal.

Eksempler på brug

• Koefficienten angiver forholdet mellem to størrelser.
• Det er vigtigt at beregne den rette koefficient i ligningen.
• En koefficient kan være positiv eller negativ.
• I matematik bruger vi ofte koefficienter i algebraiske udtryk.
• Den lineære funktion har en konstant koefficient.
• En høj koefficient betyder en stærk sammenhæng.
• Det er vigtigt at forstå betydningen af koefficienterne i ligninger.
• En variabel koefficient kan ændre sig undervejs.
• Koefficienten foran x i udtrykket bestemmer stigningen.
• Den kvadratiske funktion har en koefficient foran x².
• Koefficienten kan fortælle os, hvor hurtigt noget ændrer sig.
• Den optimale koefficient skal findes for at optimere resultatet.
• En høj koefficient kan forstærke effekten af et produkt.
• I kemi bruges koefficienter til at balancere reaktioner.
• Koefficienten i en statistisk model angiver betydningen af variablene.
• En justeret koefficient tager hensyn til andre faktorer, der påvirker resultatet.
• Koefficienten i en regression angiver sammenhængen mellem variabler.
• Den korrekte koefficient er afgørende for at få nøjagtige resultater.
• Koefficienten kan være et vigtigt redskab til at forudsige tendenser.
• At analysere koefficienterne i en ligning kan give dybere indsigt.

Synonymer

• Forholdstal: Et tal der angiver forholdet mellem to størrelser
• Faktor: En faktor der multipliceres med en anden størrelse
• Konstant: En variabel der holder en fast værdi
• Koeficient: Et tal der multipliceres med en variabel i en ligning

Antonymer

• Multiplicand: Et tal, der multipliceres med et andet tal i en multiplikation.
• Divider: Et tal, der anvendes til at dividere et andet tal i en division.
• Faktor: Et tal, der multipliceres med et andet tal for at opnå et produkt.

Etymologi

Ordet koefficient stammer fra det latinske ord coefficient som betyder samvirkende eller medvirkende. På dansk refererer koefficient typisk til en faktor, der angiver en sammenhæng eller forhold mellem variabler i en matematisk ligning eller lignende.

realitet • fejre • indicier • luftarter • sheik • babe • reddet •