Betydning af ordet “Hule,2”

Ordet hule refererer til en naturlig eller kunstig skabt hulrum eller grotte, ofte i en klippe eller bakke. Huler kan være store eller små og bruges af dyr som et tilflugtssted eller af mennesker til forskellige formål såsom bolig eller opbevaring.

Eksempler på brug

Den gamle hule var fyldt med skatte.
Bjørnen havde lavet en hule i skoven.
Vædderen fandt en hyggelig hule at bo i.
Der var mange flagermus i hulen.
Børnene legede gemmeleg i hulen.
Jægeren fandt dyrespor ved hulen.
Løven lagde sig til at hvile i sin hule.
Udenfor hulen kunne man høre regnen falde.
Kaninen gravede en hule under jorden.
Eventyreren opdagede en skjult hule i bjergene.
Fuglene byggede rede i hulens loft.
Munken søgte ly i hulen under stormen.
Sandheden blev afsløret i hulens mørke.
Hulen var fyldt med guano fra flagermusene.
Hundene jagtede ræven ud af sin hule.
Myrerne havde kolonier i hulen.
De skjulte skatte blev fundet i hulens dyb.
Skildpadden gemte sig i sin hule under tørken.
Det var trygt og roligt i hulen.
I hulen kunne man høre ekkoet af egernenes leg.

Synonymer

Grotte: En naturlig dannet underjordisk hule eller hulrum.
Hul: En åbning eller fordybning, der kan bruges som skjulested eller ly.
Grav: En dyb fordybning eller hul skabt af mennesker eller dyr.
Cave: En stor naturlig underjordisk hule.

Antonymer

Bjerg: En bjerg er en stor naturlig forhøjning i terrænet, der ofte består af sten og jord.
Valley: Et dal er et lavt liggende område mellem bjerge eller bakker.
Top: Toppen af noget, f.eks. en bakke eller et bjerg, er det højeste punkt.

Etymologi

Ordet hule stammer oprindeligt fra oldnordisk hola, som betyder en naturlig eller udgravet hulrum, ofte i jorden eller klipper. Hule kan referere til en mørk og indelukket plads, såsom en hule i bjergene eller en udgravet grav. Ordet bruges også mere bredt til at beskrive enhver form for dybt og indelukket rum.

emotiv • centrifugering • ruin • spis • stedsans • lir • storsind • indskrift • intakt •