Betydning af ordet “Face”

Ordet ansigt refererer til den del af hovedet, der er foran panden, inklusive øjne, næse, mund og kinder. Ansigtet bruges til at udtrykke følelser og kommunikere med andre gennem mimik og udtryk. Det er en vigtig del af menneskets udseende og identitet.

Eksempler på brug

  • Hun havde et smukt ansigt.
  • Der var et bredt smil på hendes ansigt.
  • Hans ansigt udtrykte dyb koncentration.
  • Ansigtet er spejlet på sjælen.
  • Det var svært at læse hendes ansigtsudtryk.
  • Læberne ramte hendes blide ansigt.
  • Jeg kunne se frygten i hans ansigt.
  • Ansigtet er vores visitkort til verden.
  • Folk har forskellige former for ansigter.
  • En skønhedsplet prydede hendes ansigt.
  • Han skjulte sit ansigt bag en maske.
  • Ansigtet er det første vi ser ved mødet med en person.
  • Min mors ansigt lyser op af glæde.
  • Jeg forsøgte at gætte hendes ansigtsudtryk.
  • Ansigtet kan afsløre vores følelser.
  • Han havde et åbent og venligt ansigt.
  • Et mystisk smil lå på hendes ansigt.
  • Ansigtet er det mest genkendelige træk ved et individ.
  • Små linjer begyndte at dukke op på hendes ansigt.
  • Hver morgen spejler jeg mig i ansigtet.

Synonymer

  • Ansigte: Den del af hovedet, der inkluderer pande, øjne, næse og mund.
  • Fjæs: En mere uformel betegnelse for ansigtet.
  • Tryne: En vulgær betegnelse for ansigtet.
  • Facade: Bruges også som synonym for ansigt, især i overført betydning.
  • Mine: Refererer også til udtrykket i ansigtet.

Antonymer

  • Ryg: Den del af kroppen, som er modsat brystet, maven og munden
  • Bagside: Den modsatte side af forsiden eller indersiden af noget
  • Dorsal: Noget, der er relateret til ryggen eller bagsiden af noget

Etymologi

Ordet ansigt på dansk stammer fra oldnordisk andlit, ansikte på svensk. Ordet menes at have rødder i det oldengelske ord ans, som betyder ansigt. Ansigt refererer til den del af kroppen, der er synlig, især omkring øjnene, næsen og munden.

karetdissidentkurereelastikkiksetpermeabelkommerdetaljepaulun