Betydning af ordet “Betjent”

Ordet betjent refererer til en person, typisk en politibetjent eller en tjenestemand, der udfører offentlige tjenester eller opretholder lov og orden. Betjenten arbejder ofte inden for retshåndhævelse eller andre offentlige tjenester, og er autoriseret til at udføre specifikke opgaver i samfundet.

Eksempler på brug

• Politibetjenten stoppede bilen for at spørge om vej.
• Vi bad betjenten om hjælp til at finde vores stjålne cykel.
• Betjenten gjorde et godt indtryk med sin professionelle optræden.
• Jeg har stor respekt for politibetjentenes arbejde.
• Har du set betjenten med den gule vest?
• En betjent skal altid holde hovedet koldt i pressede situationer.
• Hvornår kommer betjenten forbi med vores nøgler?
• Min bror drømmer om at blive betjent, når han bliver stor.
• Det er vigtigt at følge betjentens anvisninger i trafikken.
• Betjenten stod vagt udenfor butikken for at sikre ro og orden.
• Politibetjentens uniform skaber autoritet i gadebilledet.
• Vi takkede betjenten for at have hjulpet os med at finde vores tabte hund.
• Det var en betjent, der stoppede tyven i at stjæle fra butikken.
• Min nabo er en dygtig betjent og har altid gode historier at fortælle.
• Betjenten gav mig en bøde for at køre for stærkt.
• Jeg ringede til politiet, og kort tid efter var betjenten på stedet.
• Det kræver mod at være betjent i dagens samfund.
• En betjent skal kunne håndtere alle slags mennesker og situationer.
• Vi tog et billede med betjenten, da vi så politistationen.
• Betjenten gav mig en advarsel for at parkere ulovligt.

Synonymer

• Politibetjent: En ansat i politiet, der udfører ordenshåndhævelse og sikkerhedsopgaver.
• Vagtbetjent: En person ansat til at sikre overvågning og sikkerhed på et bestemt sted, f.eks. i en butik eller virksomhed.
• Konstabel: En betjent på et lavere trin i politihierarkiet, typisk med fokus på patruljering og mindre sager.
• Ordenshåndhæver: En person ansvarlig for at opretholde ro og orden i offentlige eller private områder.

Antonymer

• Ubetjent: En ubetjent enhed eller område refererer til noget, der ikke bliver overvåget eller administreret af en autoritet eller myndighed.
• Ufri: En ufri person er en, der ikke er under tilsyn eller kontrol og dermed ikke er underlagt restriktioner eller regler.
• Usuppleret: Noget usuppleret har ikke modtaget assistance eller hjælp fra en autoritet eller tilsynsførende instans.

Etymologi

Ordet betjent stammer fra tysk begegnen, der betyder at møde eller at støde på. I moderne dansk bruges ordet betjent typisk til at henvise til en politibetjent eller en tjenestemand i offentlig tjeneste.

folder • nar • krumtappen • plenum • fed • regulere • forretning • jaloux • voucher •